FCSI har søgt grundigt blandt flere potentielle kandidater efter en distributør der kan bidrage med kompetent viden og kundekendskab i Catalonien. Aftalen er nu faldet på plads med vores nye samarbejdspartner DEPLAN, som vi har glædet os meget til at præsentere.
I Catalonien er der store problemer med lugt, udledning af kvælstof og håndtering af gylle. DEPLAN der er valgt som den nye forhandler af Active NSi Catalonien, rådgiver bl.a. firmaer indenfor miljø og lugt.
Tusindvis af danske landmænd har allerede løst disse problemer med vores produkt Active NS, og fremover vil Catalonske landmænd nu også få den mulighed.
Kombinationen af DEPLAN’s viden og Active NS vil sikre landmændene i Catalonien med både det rigtige produkt og den rette viden i at løse deres problemer og leve op til både nuværende og fremtidige miljøkrav.
FCSI’s stifter og direktør Karl Erik Molbech glæder sig over aftalen. ”Vi ser et stort potentiale i Catalonien, og med det store engagement vi har oplevet fra DEPLAN, er vi sikker på, at det bliver en succes.”
Læs mere om DEPLAN her: https://www.deplan.es/ENG/who-we-are.html#
Samarbejdet i Catalonien er endnu en i rækken af FCSI’s internationale udvidelser. Internationalt stiger miljøkravene til landbruget, og vi oplever en stor efterspørgsel og interesse i Active NS. Vi har stor fokus på internationale samarbejder, og glæder os til, i den nærmeste fremtid, at kunne præsentere jer for flere af vores ny markeder der allerede er i støbeskeen.